LAN
Vi gør det igen! 👾🎮🚀 VR, turneringer, præmier og gaming hele natten – årets fedeste weekend venter på dig!
Vi holder igen den fedeste gamerfest i Sdr. Omme Multicenter, når vi slår dørene op til LAN-party for alle! Uanset om du spiller for sejren eller for hyggen, er der plads til dig – kom og vær en del af fællesskabet!
📅 Hvornår: 9.-11. oktober (første weekend i efterårsferien)
📍 Hvor: Sdr. Omme Multicenter (Den store sal)
⏰ Tidsplan: Vi åbner dørene fredag kl. 15:00, og vi slukker for strømmen og pakker sammen søndag kl. 12:00.
🏆 Konkurrencer og kåring af Sdr. Ommes Bedste Gamer
Der vil være masser af aktiviteter, konkurrencer og hygge for alle aldre. Vores konkurrencer afholdes eksklusivt for tilmeldte deltagere på LAN’et, og tilmelding til de enkelte konkurrencer sker under selve eventet.
Der er præmier på højkant i alle turneringer, men hovedpræmien og den prestigefyldte titel som “Sdr. Ommes bedste gamer” uddeles på baggrund af en samlet score på tværs af alle konkurrencerne! (Format og holdstørrelse tilpasses løbende afhængigt af deltagerantal). Tilmelding til konkurrencer foregår til eventet, og slutter 1 time før annonceret start tidspunkt!
Konkurrence plan:
- CS2 (Fredag 22:00)
- Fortnite Solo (Fredag 20:00)
- Kabinetkast (Lørdag 15.00)
- Fortnite Duo (Lørdag 20.00)
- League of Legends (Lørdag 22.00)
Derudover vil der komme løbende småturneringer og battles i eks.
- Stumble Guys
- Trackmania
- Spellsworn
- Blazepods
🕹️ Oplev meget mere end bare dit eget spil Trænger du til en pause fra din egen skærm? Så kan du blandt andet prøve:
- At spille med fra scenen (vises på storskærm)
- VR-headsets
- Gaming-computere fra foreningen
- Eller bare en tur i vores egen popup Lootbod (snacks og kolde drikkevarer)
💻 Har du ingen PC? Lej en hos os! Vi tilbyder udlejning af high-end e-sport gamer-pc’er hele weekenden (R5-9600X CPU, AMD 9070 grafikkort, 32GB RAM, 240hz 27” skærm). Så der er ingen undskyldninger for ikke at deltage! (Se betingelser nederst).
⚡ Hurtige facts om eventet:
- Netværk: 10 Gbit netværks-backbone med minimum 1200 Mbit internet.
- Wi-Fi: Der vil være trådløst netværk (forbeholdt bærbare, tablets og spillekonsoller).
- Sikkerhed: Der er kameraovervågning over LAN-området og ved indgangen.
- Sovesal: Overnatning foregår i en opdelt og solidt afskærmet del af hallen – husk eget sovegrej!
- Lootboden: Vi sælger snacks, slushice og merch til favorable priser. (Bemærk: Der sælges ikke pølsehorn el.lign. “mad” i boden som sidste år – vi henviser i stedet til muligheden for at tilkøbe fuld forplejning).
🍔 Forplejning (Tilkøb) Du kan tilkøbe fuld forplejning, så du kan holde 100 % fokus på hygge og gaming. Tilmeldingsfristen for forplejning er Torsdag d. 1/10-2026 kl. 18.00
- Fredag:
- Aften: Lasagne m. flutes & stor salatbar
- Aften: Lasagne m. flutes & stor salatbar
- Lørdag:
- Morgenmad: Morgenbuffet med franskbrød fra bageren, cornflakes osv.
- Frokost: Klassisk Toast i To-Go (bestilles & afhentes i Lootboden)
- Aftensmad: Tarteletter & stort salatbar
- Søndag:
- Morgenmad: Morgenbuffet med rundstykker fra bageren, cornflakes osv.
Ved allergener eller andre special tilpasninger skal vi kontaktes hurtigst muligt på sms 30280140
🎒 Huskeliste:
- Egen spillemaskine + skærm
- Mus, tastatur, headset og alle tilhørende kabler
- Forlængerledning og/eller stikdåse til eget brug
- Netværkskabel (min. 5-10 meter)
- Batterier (hvis du bruger trådløst udstyr)
- Egen gamer-/kontorstol (Vi stiller alm. stole til rådighed, men din egen er oftest bedst)
- Sovegrej og madras
📜 LAN-regler & Betingelser:
- God stil: Som altid gælder der selvfølgelig almindelig sund fornuft og good vibes! ✌️ Man skal altid følge Crewets anvisninger.
- Lyd: Der skal anvendes høretelefoner/headset – højttalere er IKKE tilladt.
- Strøm (VIGTIGT!): Der må IKKE serieforbindes stikdåser. Man skal have sin egen stikdåse med til sit eget udstyr og tilslutte den i de opmærkede stik. Spørg endelig crewet, hvis du er i tvivl.
- Børn under 13 år: Skal være ifølge med en voksen eller ældre søskende, og sendes i sovesalen kl. 00:00. Der er ikke individuelt opsyn, og man skal selv kunne betjene sit udstyr. (Aktive medlemmer og venner af e-sportsforeningen kan dog, ved forudgående aftale, være under tilsyn af foreningens crew).
- Netværk & Udstyr: Nettrafikken monitoreres. Det er strengt forbudt at downloade/benytte skadeligt indhold eller at manipulere med andres udstyr.
- Billet & Refundering: Hel eller delvis refundering af billet er ikke muligt (heller ikke ved sygdom, strømafbrydelse, netværksudfald eller andre uforudsete hændelser). Billetten refunderes kun, hvis arrangementet helt aflyses.
Leje af PC (Betingelser): Udstyret må kun anvendes til det formål og arrangement, som er beskrevet her. Lejer er ansvarlig for, at udstyret behandles forsvarligt. Skader, bortkomst eller tekniske problemer skal straks meldes til crewet. Evt. mangler eller skader noteres ved aflevering. Ved grov uagtsomhed eller tyveri kan lejer gøres økonomisk ansvarlig for reparation eller erstatning af udstyret.
🙌 Vil du hjælpe? (Frivillige søges!) Vi kan altid bruge en ekstra hånd! Vi søger forældre og andre interesserede, der har lyst til at hjælpe til før, under eller efter arrangementet.
- Vil du give en hånd til op- eller nedpakning, så du selv kan game under hele eventet?
- Vil du give en hånd med forplejningen?
- Vil du tage en vagt i lootboden?
- Eller måske bare bage en kage? 😋 Tøv ikke med at hive fat i os!
💼 Sponsor? Vi har rigtig gode muligheder for at promovere dit firma eller brand under eventet. Vil du høre mere om mulighederne for et sponsorat, så kontakt os for at lave en god aftale.
